Miljøundersøgelser

JORD•MILJØ A/S udfører miljøundersøgelser af jord, grundvand og poreluft i forbindelse med:

  • Køb eller salg af grunde eller fast ejendom
  • Opførelse af nyt byggeri
  • Akutte forureningsuheld
  • Offentlige påbud

Ring til os på telefon 35 82 04 02 for at få et tilbud.

Grundig miljøundersøgelse

En grundig miljøundersøgelse begynder i arkiver og databaser, der fortæller om områdets historie, og har til formål at afklare risikoen for forurening, og rådgive om hvorledes arbejdet bør gribes an.

Miljøundersøgelsernes omfang fastlægges efter aftale med bygherre og ofte også i samråd med miljømyndighederne.

Hvorfor få foretaget en miljøundersøgelse?

Formålet med miljøundersøgelserne afhænger af baggrunden for iværksættelse af undersøgelserne og typen af forurening.

Formålet ved køb eller salg af ejendomme

Ved køb/salg af ejendomme er formålet med miljøundersøgelserne, at sikre at prissætningen af ejendommen har taget højde for eventuelle fremtidige omkostninger til opfyldelse af miljøkrav fra myndighederne i forbindelse med konstateret forurening og fremtidig anvendelse af ejendommen.

Formålet ved byggeri

Ved byggeri er formålet med miljøundersøgelserne, at indhente de nødvendige miljømæssige tilladelser samt projektere og prissætte kommende afværgeforanstaltninger og jordarbejder. Miljøundersøgelser i forbindelse med byggeri kan med fordel ofte kombineres med en sideløbende geoteknisk undersøgelse.

Formålet ved forureningsuheld

Ved et forureningsuheld er formålet, at få afklaret omfanget af skaden og få stoppet skaden hurtigst muligt således at omkostningerne til oprensning af forurening minimeres.

Påbudt miljøundersøgelse

Ved en påbudt miljøundersøgelse er formålet at få afklaret omfanget af forurening af jord, grundvand og poreluft samt få vurderet i hvilket omfang forureningen udgør en risiko for arealanvendelse, indeklima, grundvand eller andre recipienter. Herudover vil det ofte være påkrævet, at der udarbejdes forslag til, hvorledes forureningen kan oprenses og hvad dette vil koste.

Kombinering af undersøgelser

Miljøundersøgelser kan med fordel kombineres med geotekniske undersøgelser.

Ønsker du at blive ringet op?

✔ Få et gratis og uforpligtende tilbud
✔ Få svar på dine spørgsmål
✔ Få råd og vejledning

Eller bliv ringet op for noget helt andet!

Udfyld hurtigt og nemt formularen og vi ringer dig op hurtigst muligt.