SENIOR PROJEKTLEDER – FORURENET JORD OG GRUNDVAND

Vil du være med på vores højtfaglige hold og arbejde for mange af Danmarks projektudviklere og entreprenører? Kan du bidrage med viden om bygnings-, jord- og grundvandsforurening? Og er du en stærk relationsskaber? Så bliv en del af JORD•MILJØ.

 

JORD•MILJØ er en dynamisk virksomhed i vækst, hvor vi løfter hinanden fagligt og vægter arbejdsglæde højt.

 

Du bliver en del af et team, der er kendetegnet ved højt humør, en glæde ved at gøre en forskel for vores kunder og med fokus på medarbejdertrivsel.

 

I rollen som senior projektleder skal du fungere som ekspert og sparringspartner inden for forurenet jord og grundvand. Du skal således have et dybdegående kendskab til miljølovgivningen og myndighedernes retningslinjer og procedurer inden for jordhåndtering.

 

Derudover forventer vi, at du har solid erfaring inden for udarbejdelse af indeklimasikrings- og afværgeløsninger, herunder kundekontakt, myndighedskontakt, udarbejdelse af §8-ansøgning og relevante tilladelser.

 

Din profil

 

  • Du er ingeniør, cand.scient eller lignende
  • Du har arbejdet indenfor miljøområdet i mindst 10-15 år
  • Du er serviceminded og har eget kontaktnet
  • Du har lyst til og mod på fortsat at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø
  • Du har gode samarbejdsevner og deler gerne ud af dine erfaringer
  • Du har let til smil og værdsætter et uformelt og socialt sammenhold.

 

Dine primære  arbejdsopgaver

 

  • Planlægge og udføre forureningsundersøgelser, jordhåndteringsopgaver o. l.
  • Udarbejde dokumentation i form af rapporter, risikovurderinger og notater
  • Stå for myndighedsbehandling og have den tætte dialog med myndighederne
  • Have den direkte kundekontakt med udgangspunkt i dit gode netværk.

 

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, sports- og kulturarrangementer.

 

Vi holder løbende samtaler med kandidater og ansætter, når den rigtige melder sig.

 

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte direktør Anders Søvsø på telefon 27 72 70 96. Ansøgning sendes ligeledes til Anders på as@jordmil.dk.